Den jagtridning vi kender i dag, nedstammer fra omkring 600 før Kristus, men det er først i år 825, hvor Paven ophøjer Biskop Hubert til helgenen Skt. Hubert, der døde 3. november 728, at den fest og ånd der er forbundet med jagtridning bliver kendt i hele Europa.
I de fleste lande har man dyrket denne rigmand sport som egentlig kun var forbeholdt adelen eller stammeledere. Alle steder hersker der en særlig ånd som kan beskrives ved "Wein, Weib und Gesang” oversat til "Liv og glade dage"
Det er ånden, der får rytterne til at ride ud i flok, her er ingen helte og ingen tabere og samtidig har vi en fællesfølelse.
I 1401 optræder jagter ved Ibstrup første gang i dokumenter. Sportsrideklubbens jagter i Dyrehaven stammer fra disse kongelige jagter. For at gøre en lang historie kort, overdrages jagt glæden fra konge til konge.
Vores jagt form har sin oprindelse i at kronprinsen, den senere Christian den 5, oplevede parforcejagten i Saint- Germain-en-Laye-skovene uden for Paris. Så snart muligheden bød sig, indførte han denne form for jagt i Danmark i Dyrehaven.
I 1670 laves hele skoven om, så kongen, med udgangspunkt fra Eremitagen kunne ride hen til et indfanget dyr, og give det et stik i hjertet med en hirschfænger.
Omlægningen betød, at flere landsbyer blev nedlagt, fordrevet og hele Dyrehaven og lidt til, blev indhegnet.
Parforcejagter er den direkte anledning til, at Dyrehaven i 2015 er optaget på UNESCOs liste over verdensarv. Grunden er det enestående stjerneformede stisystem, som blev anlagt i 1680’erne af Christian V med det formål, at kongen kunne have udsyn over vildt, hunde og jægere i forbindelse med parforcejagter.
I den følgende år opføres Hubertushuset som jagtslot, på et højt beliggende sted. Slotte var bygget og indrettet ti selskab. Maden kunne hejses op, fra kælderen til spisestuen på et spisebord., så jagtrytteren ikke blev forstyrret af tjenestefolk. Hubertushuset blev derfor hurtigt kaldt Eremitageslottet. Navnet stammer fra eremitter, som kravler ind i sig selv og er beskyttet.
I 1735 Bygges det nuværende Eremitageslot, stadig med en ”taffelmaskine” dvs. mulighed for at hejse mad fra køkkenregionen op til spisesalen.
I 1870 Indvies galopbanen på Eremitagesletten, hvor mange af klubbens løb senere bliver afviklet.
I 1870 Indvies galopbanen på Eremitagesletten, hvor mange af klubbens løb senere bliver afviklet.
10. marts 1900 stiftedes Sportsrideklubben. En kreds af jagtryttere med Greve Krag Juel Fries i spidsen, stiftede SPR med det formål at organisere jagtridning. Man køber straks 8 hunde. Sportsrideklubben logo symboliserer formålet med klubben, hvor hesten ses i form af hestesko og jagthunden i centrum. Desværre er der ikke rigtig nogen, der kan styre hundene, så de bliver afviklet efter 4 år. Sideløbende med jagt arrangerer Sportsrideklubben mange løb på Eremitagen, og i forbindelse med galopselskabets løb er der altid et løb, hvor man kun kan deltage, hvis man også rider klubbens jagter.
Den 5. november 1905 rides den første hubertusjagt rides i Dyrehaven.
Ved afskaffelse af hundene faldt tilslutningen til jagt, som blev en gang paraderidning, indtil man igen anskaffede hunde i 1910. Hundejagterne fandt sted over alt fra Tuborg til Roskilde og man red oftest til jagt og hjem igen.
1910 Galopbanen flyttes fra Eremitagen ned til Klampenborg og Sportsrideklubben flytter med.
1914 Sportsrideklubben og Københavns Jagtrideklub slår sig sammen, da begge klubber har hunde og rider i samme område.
Hundene afvikles i 1919 i forbindelse med 1. verdenskrig, hvor det var vanskeligt at skaffe foder.
1923 Jagtledelsen oprettes
1. april 1934 Landbrugsministeriet indførte skovtegn for ryttere i Dyrehaven
1936 Hubertus ritualet indstiftes af Sportsrideklubben formand overretssagfører Niels Olesen og Hans Hartvig Seedorff Pedersen forfattede intermedium(sange der synges mellem retterne) og forestod overrækkelsesceremonien. Vindere V. Klitgaard vandt dette år for andet år i træk, og benyttede lejligheden til at lade sin sejr fra 1935, såvel som 1936, gravere i sølvkæden som den første.
1940 Kong Christian rider Hubertus ruten igennem dagen før selve jagten, sammen med jagtledelsen. Han overværer næsten altid jagten til hest og overrækker i øvrigt selv sin egen pokal. Næstsidst indstiftes kæden af Søren Skifter. Han kendte ordene ”Så du røgen?” og ville derfor belønne ryttere på tunge heste, men dog ikke den langsomste.
1941 Al jagtridning aflyses i Dyrehaven hele året, da den hårde vinter har reduceret vildtbestanden. Ridning er derfor kun tilladt på stier og veje.
Steffensen med høj hat til Hubetus
Fra 1968 ses J.E. Steffensen med den høje hat ved årets Hubertusjagt.
1956 Ponyfeltet indføres successivt over nogle år.
1958 Jagtrytterne begynder at ride alle jagter i klubbens uniform
Prins Richard
November 1968: Sportsrideklubbens æresmedlem, Hubertusjagtens mest prominente deltager, prins Richard
1968 Mange mennesker tager i Dyrehaven for at få et glimt af den nygifte prins Richard, der rider Hubertusjagt.
1980 vindere af Hubertusjagten udelukkes de følgende 5 år og hesten i 2 år.
1982 Minimumsvægten nedsættes til 75 kilo i forbindelse med Hubertus opløb på fuldblod. Halvblodsryttere skal stadig bære vægt..
1988 Minimumsvægt for halvblod fjernes helt. Herved sker der en simplificering i reglerne, efter at jagtledelsen gennem mange år har tilrettet reglerne, for at tykke og tynde, på fuld- og halvblod skulle kunne løbe lige op
1994 TV2 starter en tradition med at bringe hubertusjagten live indtil 2006
1995 Prins Joachim overrækker 1. præmien med sin kommende kone. Alexandra Manly
2005 Fuldblodsheste udelukkes for deltagelse i Hubertusopløbet i ulige år. Minimums vægt bortfalder helt.
se også Sportsrideklubbens historie
Kilde Niels Goldschmidt : Jagtridning
