Hvordan er en jagt opbygget?
Hubertusjagten i Dyrehaven markerer blot afslutningen på Sportsrideklubbens jagtsæson. Det er bestemt ikke den eneste jagt, vi rider. Faktisk arrangerer vi ca. 25 jagter om året – halvdelen om foråret og den sidste halvdel om efteråret.

Vi rider hver søndag i de to sæsoner – rundt omkring i de danske skove og på de danske marker. Hver søndagsjagt er lang tid i forvejen programsat og forberedt af en eller flere lokalkendte jagtryttere.

Vi jagtryttere kommer jo fra alle landets kanter (Sportsrideklubbens ryttere dog primært fra Sjælland), så vi sidder inde med et stort lokalkendskab. Og det nyder vi alle godt af i årets løb.

Når det er besluttet, at en jagt skal foregå i et område, påhviler det den ansvarlige jagtrytter sammen med et medlem fra jagtledelsen at organisere og bygge jagten. Organiseringen indebærer bl.a. indhentning af diverse tilladelser fra skovrideren og eventuelle markejere – vi indhenter naturligvis på forhånd tilladelse til at ride på både offentlig og privat jord.

Når så ruten er lagt, skal jagten bygges. Dette foregår typisk fredag/lørdag før selve jagten. Jagterne rides sædvanligvis over en kombination af opbyggede og naturlige forhindringer. Sportsrideklubben har selv springmateriale (stammer) til de opbyggede forhindringer, der oftest udgør en stor del af springene – men det er altid spændende, når naturen byder på naturlige forhindringer: Træstammer af en passende størrelse, grøfter, stensætninger etc.

 

Vi er normalt ca. 10 ryttere, der deltager i opbygningen af jagterne. Dvs. at vi også på forhånd har ca. 10 ryttere, der kender ruten – og det er unægtelig en fordel…

For blandt disse ryttere vælges jagtens “officials”. Først og fremmest “rævene”, der med rævehaler på skulderen dels symboliserer den mere historisk blodige del af jagtridningen (der dog aldrig i Sportsrideklubbens tid har været hverken tilladt eller ønsket), dels varetager den praktiske funktion at vise vej. Rævene rider forrest – de kender ruten. Efter rævene kommer feltet, anført af Master med høj hat. Master er chef for feltet og bestemmer bl.a. tempoet. Feltet afsluttes af Bagmaster, der har til opgave at holde samling på tropperne – og hjælpe ekvipager, der måtte have problemer ved springene. For det kan da ske, at springene ser så drabelige ud, at både heste og ryttere (oftest ryttere) tøver. Så samler Bagmaster de efterladte stakler og sørger for at alle kommer over og får en god oplevelse.

Vi er her som sagt for at hygge os og få gode oplevelser – både heste og ryttere, og her er en dygtig, erfaren Bagmaster en væsentlig brik.

Ved store jagter er der mange ryttere – måske over 100, der opdeles i felter på ca. 30-50 ryttere. I disse tilfælde kræves mange “officials”, da hvert felt skal have både to ræve, en Master og en Bagmaster – og til Hubertusjagten har vi oven i købet også Sidemastere. Selv om Hubertusjagten er stor med mange ryttere, rides den dog med et enkelt felt.

Så der er nok at se til – og vi passer på hinanden. Falder en rytter for eksempel af (det sker faktisk), stopper feltet prompte, og er hans eller hendes hest suset af, sætter andre jagtryttere straks efter og kommer tilbage med hesten til den uheldige, der dog hvis muligt afkræves “en lille en” oven på strabadserne… til alles store fornøjelse! Derfor har jagtryttere ofte både sommerfugle i maven og bitterdram i lommelærken…